Her ligger først den igangværende FLS. Den er som skrevet før i 1 tråd morbærsilke - købt hos
BC garn til meget billige penge engang der var udsalg. Den anden tråd er drops alpaca. De 2 tråde sammen ender ud i en meleret sandfarve - slet ikke så ringe endda.

Måske svært at se, men trøjen er luftig - ikke let, der er en vis tyngde, som gør at den "falder" rigtig fint. Den er en lille smule lodden og så er den rigtig lækker blød. Morbærsilken gør at alpaca'en ikke bare lever sit helt eget liv - synes at alpaca har det med at vokse og vokse og... Men her er der samling og hold på det hele.

Næste model på podiet er så sukkertrøjen. Det er min 3. og jeg kan stadig ikke sige, at det er min sidste. Den første er forlængst smidt ud, men nu har jeg 2 i skabet. Denne her er UDEN knaphuller. Har aldrig haft de 2 andre knappet og de mange knapper har det med at trække trøjen en smule skæv i den ene side, så denne gang blev den altså uden knapper. Den ser lidt kedelig ud som den ligger der, men den vinder rigtig meget, når den først kommer på. En lille let uldtrøje man bare altid lige kan bruge. Passer til stort set hvad som helst.
Faktaboks:
Design: Sukkertrøjen af Marianne Isager - str. small
Pinde og garn: Strikket i højlandsgarn (brugt knap 250 gram) på pinde nr. 3.
Hot og not: Meget hot - en skøn trøje, som jeg helt klart vil anbefale andre at strikke.
Farven er brun-meleret og garnet er sådan lidt tweed-agtigt, for dem der ikke kender det. Det er lidt stift, når man strikker i det, men bliver utrolig lækkert efter vask. Denne her er vasket.
Sidst men ikke mindst ponchoen fra design.club. Helt enkelt og uden dikkedarer og DET skal der laves om på. Ser for mig noget broderi af en slags, men ved ikke helt endnu hvad og hvordan..
Faktaboks:
Design: Poncho af Hanne Witt fra Design Club.
Garn og pinde: 800 gram duo strikket med 4 tråde på pinde nr. 7
Ændringer: Jeps, der skal frynser på i følge opskriften, men frynser og så mig... ja, det er ikke lige sagen.
Hot og not: tja, den er fed at ha' på, men lidt kedelig at se på. Så det må blive noget med at den er småhot.
Som sædvanlig har du strikket flotte ting, men din sukkertrøje er da helt i top. Jeg synes den er helt suveræn flot!
SvarSletEnig med Jane...
SvarSletI min FLS har jeg også en tråd alpaca, dog sammen med en shetlands uld...disse to er også gode sammen...Bekendskab med morbærsilke har jeg til gode :-)
Oooohhhh, rene skønne sager du lufter! Man får helt åndenød!
SvarSletKan godt følge trangen til at pifte lidt på ponchoen (der nu ellers er meget flot på den enkle måde også), men ellers er det da rene hot'heder og lækkerier!
Kh Karen S
Hvor er det bare skønne ting, Jane! silk og alpaca - det må jeg prøve en dag - det lyder som en ret god kombi!
SvarSletPonchoen kan også piftes op med en af Nicky Epsteins smukke snoningskanter (mon ikke du har hendes bøger...). Jeg forestiller mig en snoning, der strikkes løs som til GAAA tæppet og sys på poncoen forneden - ikke så den hænger under, men så den sidder som en smuk bort på den nederste del af ponchoen. Måske suppleret med en knap så voluminøs snoning syet på lige under halsribben. Så kan du holde den ensfarvet og alligevel gøre den interessant at se på.
KH Britt
Hvor er den skøn din FLS - jeg har slet ikke fået strikket en, men din den frister :-)
SvarSletTak for alle jeres kommentarer.
SvarSletJeg tygger stadig på pynt til ponchoen. Ideen med snoninger er rigtig fin, men den er desværre i forvejen lige til den store side, så at gøre den større er nok ikke lige det mest smarte. Tænke, tænke....